Ned til caminoen:
Min rejse til Saint-Jean-Pied-de-Port startede i Billund hvor jeg fløj med Ryanair til London og fra London til Biarritz.
Fra Biarritz tog jeg med bybus til Bayonne Station hvorfra jeg var med toget til Saint-Jean-Pied-de-Port.
Biarritz og Bayonne er næsten vokset sammen til en by og er en hyggelig oplevelse.

Jeg mener dette er den absolut nemmeste rute og du kan glæde dig til togturen fra Bayonne til Saint-Jean-Pied-de-Port. Toget kører langsomt langs med Pyrenæerne og er en meget smuk tur. Du kan få mere information hos SNCF.

Camino Francés kan også tilgås et sted på vejen, f.eks. i Pamplona, Burgos eller León, hvortil der er gode forbindelser via Madrid, Bilbao eller Barcelona med fly eller tog/bus.

Nogle foretrækker en togrejse, f.eks. fra Paris med SNCF eller med Deutsche Bahn. Du kan også tage med toget fra Paris til Bayonne med: TGV.

Af andre nyttige link kan du her finde information om Busser i Spanien eller om Tog i Spanien.

Hjem fra caminoen:
Det kan være en overvejelse værd at bestille hjemrejse fra lufthavnen i Santiago de Compostela, men der er vist ingen tvivl om at markedskræfterne spiller ind på priserne her - Det er forholdsvist dyrt...

Der er til gengæld mange muligheder med bus og tog fra Santiago de Compostela til bl.a. Madrid, Barcelona og Porto i Portugal.

Jeg valgte at tage bussen direkte til Porto Airport og derfra med Ryanair til London og ingen fra London til Billund.

Alt i alt betalte jeg under 1.700,- kr. for returbilletter, inkl. bus i Spanien, men jeg brugte også et par timer foran computeren for at finde de billigste billetter.