Øhavsstien har længe stået på min ønskeliste over vandreruter, jeg gerne ville udforske.

I påsken havde jeg mulighed for at tage på min helt egen Øhavssti, da jeg kun havde 3 dage til rådighed. Det blev en super oplevelse med 3 etaper:

Etape 1: Fåborg til Nakkebølle - ca. 16 km.

Etape 2: Nakkebølle til Svendborg - ca. 25 km.

Etape 3: Ærøskøbing til Søby - ca. 20km.

At vandre på sydfyn er en helt speciel oplevelse med fantastiske udsigter, smuk natur og den ene herregård efter den anden.

Det kan være svært at finde billig overnatning, men hvis du bruger lidt tid på at søge efter Bed & Breakfast på Google eller f.eks. booking.com, kan du altid finde nogle gode tilbud.

Jeg overnattede på Nakkebølle Sanatorium mellem Fåborg og Svendborg. Det var billigt, men også meget slidt - Specielt toiletforhold var godt slidt. Til gengæld var det billigt, og stedet oser af historie. På Ærø fandt jeg et lokalt Bed & Breakfast til rimelige penge.

Ærø er jo også et kapitel for sig med en fantastisk natur. Et besøg påskelørdag giver en ekstra oplevelse, når øboerne går på stranden og koger æg.

Du kan se ruten og downloade til din GPS enhed fra kortet nederst på siden.

Læs mere om Øhavsstien her