Hærvejen er i mine øjne en overset vandrerute i Danmark som sagtens kan måle sig med Caminoen. I vores stræben efter at komme ud i verden glemmer vi ofte de muligheder vi har herhjemme. Mange har cyklet cykelruten og mange har gået enkelte etaper og dele af Hærvejen, men der er ikke så mange, der har gået den som en sammenhængende rute. Det er meget nemt at vandre hærvejen efter, at der er kommet Herberger langs Hærvejen.

At vandre Hærvejen er en oplevelse. Ruten byder på varieret natur og mulighed for at møde langsomhed, frihed, enkelhed, stilhed, fællesskab og ikke mindst dig selv. Det er nemt at finde vej, da ruten er afmærket med blå skilte.

Hærvejen (tysk: Ochsenweg) er det moderne navn for det ene af de tre-fire gamle vejforløb på langs ad Jylland. Navnet stammer fra ca. 1930 og er af historikeren Hugo Matthiesen formentlig hentet fra et kort fra 1600-tallet, hvor den slesvigske del kaldes Hærvejen (Heerweeg). Vejen har i det hele taget mange navne, heriblandt Oksevejen, Sakservejen, Gammel Viborgvej, Studevejen, Adelvejen og Pilgrimvejen.

De fleste navne siger noget om vejens anvendelse. Hærvejen var således anvendelig til at transportere en hær, og i det 11. århundrede skal en vendisk hær have trængt langt op i Jylland ad denne vej. Af samme grund opførte beboerne omkring vejen fæstningsværker og diger, af hvilke der stadig kan findes nogle i nærheden af Hærvejen. Navne som Oksevejen og Studevejen hentyder til den handel, der foregik mellem Jylland og landene mod syd, idet kød var en af de vigtige varer, som danskerne kunne bytte med mere eksotiske varer sydfra. Det var mest rationelt at vente med at slagte dyrene, til de nåede frem til bestemmelsesstedet, og da en studedrift fra Danmark kunne fylde en hel del på vejen, var det vigtigt at denne var i nogenlunde farbar tilstand. Handelslivet medførte også oprettelsen af bosættelser, der udviklede sig til vigtige knudepunkter og administrative enheder som Viborg og Jelling.

Vejens alder skønnes for nogle forløbs vedkommende at kunne føres op mod 4000 år tilbage (højanlæg, bebyggelser m.v), men skriftlige kilder findes først fra begyndelsen af middelalderen. Vejforløbets høje alder skyldes formentlig, at det følger vandskellet langs den Jyske højderyg. Det giver den fordel, at der er forholdsvis få vandløb og mosedrag, som skal passeres.

Der er ikke tale om en enkelt, veldefineret vej, men om flere nord-sydgående vejforløb, der for nogles vedkommende kan have været i anvendelse på samme tid, men som har flyttet sig gennem tiderne. På de normale veje var broerne en flaskehals, så det særlige ved hærvejen var, at man kunne brede sig i flere spor, hvilket var nødvendigt ved studedrift og transport af en hær.

Læs meget mere om Hærvejen her