Caminoen – og den personlige rejse

Tag med på en personlig udvikling over 800 km.
Her vil du høre beretningen om en fantastisk rejse…

Pilgrimsruten El Camino i det nordlige Spanien er traditionelt set for kristne på pilgrimsfærd til Santiago de Compostela, men i dag møder du en blandet skare af nationaliteter. Ruten, der også kaldes Camino Francé, byder på afstresning, ro og smukke naturoplevelser.

Dette foredrag om Caminoen fokuserer på de personlige og spirituelle oplevelser, der kan opstå på vejen fra Saint Jean Pied-de-Port i Sydfrankrig via Santiago de Compostela til Finisterre i det vestlige Spanien, kaldet Verdens ende.

.

Foredraget starter med beretningen om, hvorfor jeg som total nybegynder tog det store skridt at vandre de 800 kilometer på Caminoen.

Under foredraget kommer jeg ind på nogle helt essentielle spørgsmål som:

  • Kan en vandretur virkelig være en hjælp, når du kæmper med stress eller depression ?
  • Hvad er det en vandretur kan og som flere års psykologhjælp ikke kunne ?
  • Har en vandretur virkelig indflydelse på dit selvværd og din selvtillid ?

Derudover medbringer jeg min rygsæk og  viser, hvad jeg medbragte og fortæller om, hvordan man forbereder sig på at komme af sted på en længere vandretur.

Foredraget indeholder naturligvis flotte billeder og video og varer cirka 2 timer og afsluttes med alle dine spørgsmål og med mulighed for en debat, hvor vi kan tage forskellige emner op. Er du interesseret i at arrangere/booke et foredrag i din forening eller virksomhed, er du naturligvis meget velkommen til at Kontakte mig